Få budskabet rigtigt ud...
Som ejer af en virksomhed kan det faktisk være en udfordring at beskrive sin egen virksomhed. Det lyder måske sært, men det skyldes, at man kan være så bekendt med ydelserne og fagsproget i virksomheden, at det er svært at vurdere, hvordan den udenforstående målgruppe opfatter det skrevne.
For mange virksomheder er det ligeledes svært at vurdere hvilke informationer, der er relevante at have stående på hjemmesiden, og hvilke der kan udelades. Det kan være forskelligt fra branche til branche, hvor grundig en beskrivelse de besøgende på hjemmesiden forventer at finde. I mange tilfælde er en kort beskrivelse tilstrækkeligt og at foretrække, men i andre tilfælde forventes der, at der er lidt flere detaljer i informationerne.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at besøgende på hjemmesiden nemt og hurtigt kan danne sig et overblik. Konkurrencen på nettet er hård – hvis det tager for lang tid for de besøgende at finde de informationer, som de søger, er konkurrenternes hjemmesider kun et par klik væk.


